I jazz: rene toner for ackompagnement, varme hollow-body-lyder for melodi, effekter for fusion. I rock: distorsjon, power chords, skrikende solor, rytmisk drive. Allsidigheten gjør den uunnværlig i begge sjangre.
Jazz-bassister spiller komplekse linjer, skisserer akkordforandringer, improviserer melodisk. Rock-bassister låser seg til trommene for groove, driver riffer, eller treder frem for melodiske hooker (tenk Geddy Lee, Flea, John Entwistle).
Jazz: frodige pads (Rhodes, Wurlitzer), eksperimentelle teksturer (Sun Ra, Herbie Hancock), synth-solor. Rock: atmosfæriske lag (Pink Floyd, Radiohead), brinnende solor (Van Halen, The Who), sub-bass-tyngde. Moderne sjangre sletter grensen helt.
Sammen danner de ryggraden i moderne elektrisk musikk klangpalett.